Forretningsorden for Kulturværdiudvalget


§ 1. Kulturværdiudvalget er oprettet med sammensætning i henhold til § 5 i lov nr. 332 af 4. juni 1986 om de opgaver, der er tillagt udvalget i denne lov.

§ 2. Udvalget udvælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand for 1 år ad gangen følgende kalenderåret. Genvalg kan finde sted.
stk. 2. Næstformanden varetager i formandens fravær dennes formandsopgaver.

§ 3. Udvalget er beslutningsdygtigt, når formanden eller i dennes fravær næstformanden, og mindst 2 andre medlemmer er til stede.
Stk. 2. Beslutninger i udvalget træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 4. Et medlem kan give møde ved stedfortræder efter forudgående aftale med formanden

§ 5. Formanden fastsætter tid og sted for udvalgets møder og leder disse. Udvalget mødes efter behov, men afholder mindst 2 møder årligt.
Stk. 2. På begæring af mindst 2 medlemmer skal der indkaldes til møde.
Stk. 3. Hastende sager kan efter formandens beslutning behandles skriftligt eller i særligt hastende tilfælde ved telefonisk drøftelse.

§ 6. Formanden fastlægger dagsorden for møderne. Forslag til dagsordenspunkter indsendes til udvalgets sekretariat.
Stk. 2 Udvalget kan indkaldes med meget kort varsel og uden at dagsorden er udsendt forud for mødet.
Stk. 3 Der optages notat om udvalget møder og om beslutninger, der er truffet efter skriftlig eller telefonisk behandling.

§ 7. Formanden eller sekretæren underskriver udførselstilladelser og andre skrivelser på udvalgets vegne.


Fastlagt af Kulturværdiudvalget
den 12. maj 1987


Villads Villadsen
formand