Kulturværdiudvalgets Årsberetning 2007
Indholdsfortegnelse
Forord
Kulturværdiudvalget offentliggør herved sin 21. årsberetning siden ikrafttrædelsen den 1. januar 1987 af lov nr. 332 af 4. juni 1986 om sikring af kulturværdier i Danmark.
Kulturværdiudvalgets arbejde har i 2007 været præget af et forberedende arbejde med en gennemgang og revision af den lov og bekendtgørelse fra henholdsvis 1986 og 1987, der nu gennem 20 år har ligget til grund for Udvalgets opgaver og arbejde. Siden lovens ikrafttræden er der sket en betydelig udvikling på området, ligesom EU har gennemført regler og bestemmelser af betydning herfor. På forskellig måde har det medført problemer, hvis løsning nu overvejes.
I 2007 har Udvalget foretaget én enkelt erhvervelse, nemlig den sidste del af Edvard Collins samling af H.C. Andersen-fotografier, der blev erhvervet for midler tilvejebragt af Odense Bys Museer, hvortil samlingen efterfølgende blev overdraget.
Året har ud over den sædvanlige administrative behandling af et betydeligt antal ansøgninger især været præget af et par sager om ulovlig udførsel, der formentlig først og fremmest skyldes ukendskab til loven, en fortsat professionalisering af aspekter af Udvalgets arbejde samt internationale perspektiver heri.
Erland Kolding Nielsen
Formand
Udvalgets arbejde i beretningsåret
Kulturværdiudvalget har i 2007 afholdt 6 møder.
Udvalget har forhåndsgennemgået 28 auktionskataloger indeholdende 14.239 katalognumre over antikviteter, malerier, bøger, breve, manuskripter m.m.
Udvalget har behandlet 41 individuelle ansøgninger om tilladelse til udførsel af 90 genstande samt 2 samlinger af oldtidssager med 282 genstande og 1 samling af bøger med 36 genstande. I alt 44 sager efter den danske lovgivning og 44 ansøgninger om tilladelse til udførsel af 553 genstande efter EU-lovgivningen. Der henvises til den uddybende beskrivelse af de to ordninger nedenfor.
Arbejdet foretages af Udvalgets medlemmer og deres institutioner, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statens Arkiver og Statens Museum for Kunst samt de tilknyttede netværksinstitutioner: Danmarks Kunstbibliotek, Kunstindustrimuseet, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Rosenborgsamlingen og Statens Forsvarshistoriske Museum.
Forældelse i sag om udførsel af kulturgenstande
Kulturværdiudvalget indgav i begyndelsen af 2005 politianmeldelse imod en tysk statsborger, idet Udvalget var blevet opmærksom på, at arkæologiske genstande, som er omfattet af kulturværdiloven, var udført til Tyskland uden tilladelse fra Kulturværdiudvalget.
På baggrund af Kulturværdiudvalgets anmeldelse indledte politiet efterforskningen af sagen. I juni 2007 traf politiet afgørelse om at indstille undersøgelserne i sagen mod ejeren af genstandene. Politiet fandt, at der var indtrådt forældelse i sagen allerede på det tidspunkt, hvor Kulturværdiudvalget indgav anmeldelsen.
Politiet henviser i sin afgørelse til, at udførslen af kulturgenstandene formentlig har fundet sted i 2002, idet det imidlertid bemærkes, at tidspunktet for udførslen og således overtrædelsen af kulturværdilovens § 3, stk. 1, ikke fremgår klart af sagen. Overtrædelse af den nævnte bestemmelse straffes efter kulturværdilovens § 13 med bøde. Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år for en lovovertrædelse, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.
Da overtrædelsen af kulturværdilovens § 3, stk. 1, straffes med bøde, er forældelsesfristen således 2 år. Under henvisning til at lovovertrædelsen formentligt er sket i 2002, indebærer straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at sagen blev forældet i 2004. Sagen var således forældet allerede på det tidspunkt, hvor Kulturværdiudvalget blev opmærksom på forholdet og umiddelbart efter indgav politianmeldelse.
Det er Kulturværdiudvalgets opfattelse, at det i lyset af ovenstående ved en kommende lovrevision bør overvejes at forlænge fristen for forældelse af sager om ulovligt udførte kulturværdier.
Sag om udførsel af græsk torso
Kulturværdiudvalget modtog i maj 2007 en ansøgning fra den græske ambassade, som på vegne af den græske stat ansøgte om tilladelse til udførsel af en græsk torso, der formentligt er fra slutningen af det 4. århundrede f. Kr. Efter Udvalgets vurdering var der tale om et fragment af et mindre relief forestillende en kvinde med et skjold ved sin side.
Torsoen var doneret til den græske stat af en privat giver i Danmark med henblik på udstilling på et museum i Grækenland.
Den græske torso blev formentlig bragt til Danmark i slutningen af 1890’erne – det præcise årstal kendes dog ikke. Reglen i kulturværdilovens § 7, nr. 1, hvorefter Kulturværdiudvalget skal give udførselstilladelse, når ejeren godtgør, at genstanden er skabt uden for Danmark og indført hertil inden for de sidste 100 år, fandt således ikke anvendelse, da genstanden har været i Danmark i mere end 100 år. Dette indebar, at Kulturværdiudvalget skulle tage stilling til, om udførsel af genstanden vil medføre en alvorlig forringelse af den nationale kulturarv.
På baggrund af den indgivne ansøgning besluttede Kulturværdiudvalget i medfør af kulturværdiloven § 3, stk. 1, at give en udførselstilladelse.
Sag om beslaglæggelse af flintredskaber i Australien
Kulturværdiudvalget modtog i september 2007 meddelelse fra Miljøministeriet i Australien om, at de australske toldmyndigheder havde beslaglagt en række oldsager i form af flintredskaber, idet genstandene ikke var ledsaget af en udførselstilladelse. Udvalget kom i forlængelse heraf i kontakt med ejeren af genstandene, som herefter indgav ansøgning om efterfølgende tilladelse til udførsel af genstandene.
Samlingen af flintredskaber har efter Kulturværdiudvalgets opfattelse ikke nogen videnskabelig interesse. Udvalget har som følge heraf i 2008 besluttet at give en efterfølgende udførselstilladelse, da en udførsel ikke vil medføre en alvorlig forringelse af den nationale kulturarv.
Revision af kulturværdiloven og bekendtgørelsen om sikring af kulturværdier
Kulturministeriets departement har anmodet Kulturværdiudvalget om at komme med forslag til ændringer af bekendtgørelsen om sikring af kulturværdier i Danmark. På baggrund af ministeriets anmodning har Kulturværdiudvalget udarbejdet et notat, som indeholder forslag til ændringer af bekendtgørelsen. I notatet har Udvalget ligeledes valgt at fremkomme med forslag til ændringer af selve kulturværdiloven.
Ud over mere formelle ændringer i bekendtgørelsen foreslår Kulturværdiudvalget bl.a., at bestemmelsen om Udvalgets sammensætning ændres som følge af lovændringen i 2001. Endvidere foreslås det, at bestemmelserne om brug af særligt sagkyndige samt tidspunktet for afgivelse af Udvalgets årsberetning og regnskab ændres.
Endelig foreslår Udvalget, at der ved revisionen af bekendtgørelsen også ses nærmere på udformningen af bestemmelserne om prisfastsættelsen på kulturgenstande samt, at der indføres regler, som kan medvirke til at sikre kulturgenstande, som sælges på danske internetauktioner.
Det er Kulturværdiudvalgets opfattelse, at der er behov for enkelte justeringer af kulturværdiloven. For det første finder Udvalget, at 3-måneders fristen for behandling af ansøgninger om udførselstilladelser bør ændres til 6 måneder, da det for Udvalget har vist sig at være vanskeligt at overholde fristen. Det drejer sig bl.a. om de ansøgningssager, hvor Udvalget indhenter udtalelser om genstandenes kulturhistoriske værdi fra særligt sagkyndige. I disse sager går der tid med at indhente udtalelserne og evt. efterfølgende at foretage partshøring over udtalelsen, hvor forvaltningslovens betingelser herfor er til stede.
Et andet forhold, som inden for de senere år også har gjort det vanskeligt at overholde 3-måneders fristen, er, at Udvalget ved erhvervelse af kulturgenstande belagt med udførselsforbud skal sørge for at tilvejebringe midler med henblik på reelt at kunne fremsætte et tilbud om at erhverve genstanden. Dette er under henvisning til, at regeringen i 2002 besluttede at fjerne bevillingen til brug for erhvervelse af kulturgenstande. Udgifter til erhvervelse skal nu afholdes af den statslige institution, under hvis område erhvervelsen hører. Men dels har disse institutioner ikke alle midler hertil, dels er der genstande, der falder uden for deres ressort, og endelig må erhvervelse ofte ske med hjælp fra fonde.
Som følge af vedtagelsen af en række direktiver og forordninger i EF-regi (nu EU-regi) i løbet af 1990’erne foreslår Kulturværdiudvalget for det andet, at kulturværdiloven ændres, så de danske regler i større grad harmoniseres med EU-reglerne. Bestemmelserne om kulturværdilovens anvendelsesområde bør derfor ændres. Kulturværdilovens § 2, stk. 1, indeholder bl.a. et krav om, at kulturgenstande skal have en værdi på over 100.000 kr. eller derover og være ældre end 100 år for at være omfattet af loven. Udvalget finder, at det bør overvejes at indføre den 50 års regel, der gælder på EU-området.
Revision af sagsbehandlingsinstruks og procedurerne i Kulturværdiudvalget
Kulturværdiudvalget har i 2007 indledt et arbejde med at revidere sagsbehandlingsinstruksen samt et notat om beskrivelse af procedurerne i Kulturværdiudvalget. De to dokumenter er fra 2001.
Sagsbehandlingsinstruksen indeholder de grundlæggende principper og bestemmelser, der skal iagttages ved Udvalgets sagsbehandling, mens notatet indeholder retningslinjer for, hvorledes procedurerne forløber i de enkelte sagstyper, som Udvalget behandler.
Udvalget forventer at afslutte arbejdet med revisionen af sagsbehandlingsinstruktionen og procedurebeskrivelserne i løbet af 2008.
Standard for sagkyndige udtalelser
Kulturværdiudvalget kan i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om udførselstilladelser indhente udtalelser fra særligt sagkyndige. Til brug for sagkyndiges udtalelser har Kulturværdiudvalget i 2007 udarbejdet en standard til de sagkyndiges anvendelse.
Udvalget anmoder den særligt sagkyndige om i udtalelserne at komme med en vurdering af, om en tilladelse til udførsel af en kulturgenstand vil medføre en alvorlig forringelse af den nationale kulturarv. Herudover skal den særligt sagkyndige i udtalelsen angive oplysninger om bl.a. kulturgenstanden, genstandens proveniens samt en vurdering af genstandens betydning i sig selv.
Kulturværdiudvalgets sekretariat sender standarden for den sagkyndige udtalelse til den særligt sagkyndige samtidig med anmodningen om udtalelsen.
UNIDROIT-konventionen
FN’s organisation inden for undervisning, videnskab og kultur (UNESCO) vedtog i 1970 konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande (70-konventionen). Danmark ratificerede konventionen i 2002.
Op gennem 1980’erne viste der sig behov for at supplere 70-konventionen. Dette resulterede i 1995 i vedtagelsen af UNIDROIT-konventionen om stjålne og ulovligt eksporterede kulturgenstande. Denne konvention regulerer hovedsageligt spørgsmålet om tilbagelevering i tilfælde af henholdsvis tyveri og ulovlig eksport.
Kulturværdiudvalget er orienteret om, at der mellem Kulturministeriet og Justitsministeriet er iværksat et samarbejde med henblik på at undersøge grundlaget for en dansk ratifikation af UNIDROIT-konventionen. Udvalget er således bekendt med, at en dansk ratifikation af konventionen forudsætter lovændringer.
Kulturværdiudvalget finder det nødvendigt, at Danmark tiltræder UNIDROIT-konventionen.
Møde på Nationalmuseet om handel med stjålen kulturarv
Kulturværdiudvalget afholdte i samarbejde med Den Danske UNESCO Nationalkommission, Dansk ICOM, Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet den 9. marts 2007 et debatmøde på Nationalmuseet om handel med stjålen kulturarv.
Mødet indledtes med tale af kulturminister Brian Mikkelsen, som gav udtryk for, at han er positiv over for en dansk ratifikation af UNIDROIT-konventionen (om konventionen se ovenfor). Herefter blev der holdt en række foredrag, som efterfulgtes af en debat, hvor deltagerne i arrangementet bl.a. fik mulighed for at stille spørgsmål til et panel med repræsentanter fra kulturverdenen.
På mødet blev deltagerne præsenteret for en række forskellige problemstillinger og oplysninger i relation til handel med stjålen kulturarv i et internationalt perspektiv.
Museernes stående udførselstilladelser
Kulturværdiudvalget kan efter kulturværdilovens § 10 give stående udførselstilladelser til statslige og statsanerkendte museer, der (midlertidigt) udfører kulturgenstande i forbindelse med udstillinger i udlandet. Formålet med bestemmelsen er, at loven ikke skal virke hindrende for eller forsinkende på danske kulturinstitutioners arbejde, herunder samarbejdet med tilsvarende institutioner i udlandet, f.eks. i forbindelse med udstillinger i udlandet.
Kulturværdiudvalget har i 2007 foretaget en vurdering af forholdet mellem kulturværdiloven og de tilladelser, som skal kunne forevises i tilfælde af myndighedskontrol ved de ydre grænser.
Konklusionen er, at museernes stående udførselstilladelser, som er udstedt i henhold til kulturværdilovens § 10 i praksis kan anvendes ved midlertidig udførsel af kulturgenstande til lande inden for EU. Ved (midlertidig) udførsel af kulturgenstande til tredjelande, herunder bl.a. Norge og Island skal museerne være i besiddelse af en særlig formular (standardtilladelsen), hvoraf det fremgår, at Kulturværdiudvalget har givet tilladelse til udførsel af genstandene. Formularen skal sikre, at EU-landenes toldmyndigheder ved de ydre grænser efter fælles regler kan kontrollere, at udførsel af den pågældende kulturgenstand er godkendt af den nationale, kompetente myndighed i et EU-land. Formålet med disse regler er at skabe bedre muligheder for at hindre, at nationale kulturværdier eksporteres i strid med nationale beskyttelsesordninger.
EU-reglerne ændrer ikke på, at det fortsat er kulturværdiloven, der bestemmer, hvornår og under hvilke betingelser, der kan nedlægges forbud mod udførsel af kulturgenstande fra Danmark til såvel andre EU-lande som tredjelande.
I tilknytning til ovenstående kan det oplyses, at Kulturministeriet den 20. september 2007 har truffet beslutning om, at åbne tilladelser (specifikke og generelle) kan anvendes ved udførsel af kulturgenstandene. Kulturværdiudvalget er blevet bedt om at foranstalte, at de fornødne formularer bliver trykt. Når de trykte formularer til åbne tilladelser foreligger, vil museerne kunne anvende disse ved midlertidig udførsel af kulturgenstande til tredjelande, såfremt at museerne har opnået Kulturværdiudvalgets tilladelse hertil.
Forbehold
Ved forhåndsgennemgangen af auktionskataloger har Kulturværdiudvalget i 2007 taget 2 forbehold. Det ene af disse blev senere efterfulgt af et udførselsforbud.
På Bruun Rasmussens auktion nr. 768, der afholdtes den 26. februar 2007, tog Udvalget forbehold for Collin-samlingen af H.C. Andersen-fotografier, jf. nedenfor.
På Bruun Rasmussens auktion nr. 777, der fandt sted den 11. og 12. oktober 2007, tog Udvalget også forbehold for Hans J. Wegners skalstol fra 1963. Stolen blev imidlertid erhvervet af Kunstindustrimuseet for midler skænket af A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Erhvervelser
I 2007 har Kulturværdiudvalget erhvervet 1 genstand:
Collin-samlingen af H.C. Andersen fotografier
På Bruun Rasmussens auktion nr. 768, der afholdtes den 26. februar 2007, solgtes som katalog nr. 4141 Collin-samlingen af H.C. Andersen-fotografier. Kulturværdiudvalget havde inden auktionens afholdelse taget forbehold over for fotografierne, hvilket indebar, at de ikke måtte udføres til udlandet uden særlig tilladelse fra Udvalget.
Fotografierne blev på auktionen erhvervet af en udenlandsk køber, som efterfølgende ansøgte Kulturværdiudvalget om udførselstilladelse.
Efter en samlet vurdering besluttede Kulturværdiudvalget at nedlægge forbud mod udførsel af Collin-samlingen af H.C. Andersen-fotografier, da den rummer sådanne beskyttelsesværdige kulturværdier, at en udførsel ville medføre en væsentlig forringelse af den nationale kulturarv.
Kulturværdiudvalget lagde ved afgørelsen især lagt vægt på, at den solgte samling er en del af Collin-samlingen, hvis øvrige dele befinder sig på henholdsvis Odense Bys Museer og Det Kongelige Bibliotek og gennem 100 år har været betragtet som værende af uvurderlig betydning for dansk kultur og forskning, at der er tale om et til dels enestående supplerende indhold hertil indeholdende unika, og endelig at fotografierne dertil er af overordentlig stor betydning ud fra en fotohistorisk synsvinkel.
Endvidere lagde Udvalget vægt på, at samlingen indeholder fire sjældne portrætfotografier, at samlingen indeholder signerede portrætfotografier, heriblandt ét optaget i Bordeaux af den fremragende, franske fotograf Barberon - med kommentar af Edvard Collins søn Jonas Collin, at samlingen indeholder fem originale, fremragende fotografier af Henrik Tilemann optaget på herregården Frijsenborg i 1860´erne, og at portrætfotografierne er usædvanligt velbevarede.
Samtidig med at Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud, fremsatte Udvalget ligeledes et overtagelsestilbud på hammerslagsprisen plus auktionsomkostninger, hvilket ejeren først afslog, men siden accepterede.
Købsprisen blev tilvejebragt af Odense Bys Museer, som Kulturværdiudvalget efterfølgende overdrog fotografi-samlingen til.
Forhåndsgennemgangen
En betydelig del af Kulturværdiudvalgets arbejde består i en forhåndsgennemgang af auktionskataloger. Fremgangsmåden i forbindelse med forhåndsgennemgangen er fastlagt i § 9 i bekendtgørelsen om sikring af kulturværdier i Danmark og går ud på, at Udvalget før auktionen foretager en foreløbig gennemgang af kataloget og eventuelt en besigtigelse af visse genstande. Katalogerne skal derfor være Udvalget og sekretariatet i hænde senest 10 dage før auktionen, for at Udvalget kan nå at gennemgå og forhåndsvurdere indholdet.
Kulturværdiudvalget meddeler på baggrund heraf, hvilke genstande og værker Udvalget på forhånd tager forbehold for, dvs. de genstande og værker, der ved salg til udlandet gennem efterfølgende ansøgning kræves forelagt Udvalget til nærmere bedømmelse og afgørelse, før en tilladelse til udførsel kan gives. Hvis en ansøgning om udførselstilladelse afslås, skal Kulturværdiudvalget i medfør af kulturværdilovens § 11 fremsætte et købstilbud, der svarer til hammerslagsprisen med tillæg af auktionsomkostninger, svarende til købers nettokøbspris.
Forhåndsgennemgangen kan desuden bevirke, at Udvalget indstiller til kulturministeren, at ministeren træffer beslutning i henhold til lovens dispensationsbestemmelse (§ 2, stk. 4). Udvalget har i 1997 præciseret, at Udvalgets forbehold også kan omfatte genstande, der efterfølgende vil kræve indstilling til kulturministeren. Katalognumre, for hvilke der ikke tages forbehold, kan omvendt frit udføres efter auktionen.
Kulturværdiudvalget havde i 2007 aftaler om forhåndsgennemgang af kataloger med 3 auktionshuse: Lauritz.com ved Museumsbygningen og Bruun Rasmussen Kunstauktioner, samt Thomas Høiland Auktioner f.s.v.a. møntkataloger.
Aftalen med Lauritz.com ved Museumsbygningen blev indgået i 2007, hvorved aftalen med Museumsbygningen bortfaldt.
Individuelle ansøgninger
Det fremgår af kulturværdilovens § 11, at Kulturværdiudvalget skal fremsætte et tilbud om erhvervelse af genstanden til markedsprisen, såfremt en ansøgning om udførselstilladelse afslås. Genstandens værdi fastsættes efter råd fra særligt sagkyndige. Som rådgivere for Udvalget er udpeget Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Dansk Kunst Antikvitetshandler Union, Den Danske Antikvarboghandlerforening og Kunst- og Antikvitetshandler Ringen.
Kulturværdiudvalget har i 2007 modtaget 44 individuelle ansøgninger om udførselstilladelse for kulturgenstande i privateje. Alle ansøgningerne blev bevilget med undtagelse af ansøgningen om tilladelse til udførsel af Collin-samlingen af H.C. Andersen-fotografierne. (Se ovenfor).
EU-forordningen om udførsel af kulturgenstande
Efter etableringen af det indre marked, hvor grænsekontrol som hovedregel bortfalder mellem EU-landene, er det dog besluttet, at de enkelte EU-landes nationale kulturbeskyttelsesregler fortsat er gældende. Etableringen af det indre marked har således intet ændret ved den danske kulturværdilov eller den praksis, der er gældende i relation til loven. Det er fortsat denne lov, der regulerer, hvornår og under hvilke betingelser der kan nedlægges forbud mod udførsel af kulturgenstande fra Danmark til såvel EU-lande som lande uden for EU.
For at styrke de nationale beskyttelsesinteresser er der tillige skabt et fælles regelsæt, der skal hindre ulovlig udførsel af kulturgenstande ud over EU’s fælles toldgrænser i henhold til Rådets forordning nr. 3911/92 af 9. december 1992, om udførsel af kulturgoder. Forordningen trådte i kraft 1. april 1993. Disse regler om udførsel til lande uden for EU betyder, at der ved udførsel af bestemte kulturgenstande skal foreligge en udførselstilladelse, og at der i disse tilfælde skal anvendes en særlig europæisk ansøgningsformular. Ligesom det er det danske Kulturværdiudvalg, der administrerer den danske lov, er det også Udvalget, der administrerer det fælles EU-regelsæt for det danske område.
Ansøgninger om udførsel af kulturgenstande til tredjelande skal således også fremsendes til Kulturværdiudvalget, der i hvert enkelt tilfælde træffer beslutning om udførselstilladelse. Der er visse forskelle i de to regelsæt med henblik på kategorier og værdigrænser, og ordningen indebærer, at der også skal søges om udførselstilladelse i en række tilfælde, hvor en tilladelse ikke er nødvendig efter den danske kulturværdilov. Kulturministeriet har tidligere udsendt en vejledning, der bl.a. præciserer de områder, der er dækket af denne ordning.
Kulturværdiudvalget har i 2007 modtaget i alt 44 ansøgninger om udførsel af 553 enkeltværker i henhold til EU-forordningen. 38 ansøgninger er indgivet af museer og privatpersoner, som ønskede en midlertidig udførselstilladelse til udstillinger i udlandet. Endvidere blev der indgivet 6 ansøgninger om definitiv udførsel af 23 værker. Af de 6 ansøgninger om definitiv udførsel manglede der ved årets udgang fortsat at blive givet 1 tilladelse til udførsel af flintredskaber, som i efteråret 2007 blev beslaglagt i tolden i Australien.
Kulturgenstande i privateje belagt med udførselsforbud
Ved udgangen af 2007 er følgende udenlandsk privatejede kulturgenstande, som alle befinder sig i Danmark, belagt med udførselsforbud:
1. C.W. Eckersbergs maleri Fruentimmer paa Gaden i Blæst efter Regn (1830), 1996.
2. Carl Blochs portrætmaleri af H.C. Andersen (1869), 1997.
3. Wilhelm Marstrands maleri Liggende Model (1833), 1998.
4. C.W. Eckersbergs maleri Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer (1845), 1998.
Endvidere er ved udgangen af 2007 følgende danske privatejede kulturgenstande, som alle befinder sig i Danmark, belagt med udførselsforbud:
1. Lauritz Tuxens maleri Man rejser sig fra bordet (1906), 1991.
2. En Amati violin (1627), 2001.
Årstallet i parentes henviser til oprindelsesåret, mens det andet årstal angiver året for nedlæggelse af udførselsforbud.
Udvalgets økonomiske rammer
Regeringen besluttede ved finansloven for 2002 at ændre finansieringsprincippet for erhvervelse af genstande belagt med udførselsforbud efter kulturværdilovens § 11. Det fremgik af bemærkningerne til finansloven, at ”udgifter til formålet afholdes fra 2002 af den statslige institution, under hvis område erhvervelsen hører. Udgiften vil kunne afholdes foreløbigt af ministeriets reserver”.
Kulturværdiudvalgets drift afholdes via Kulturarvsstyrelsen.
Kulturværdiudvalgets sekretariat
Kulturværdiudvalgets sekretariat er henlagt til Kulturarvsstyrelsen og blev i 2007 varetaget af kontorfuldmægtig Eva Arnfeldt Jensen. Udvalgets juridiske sekretær var specialkonsulent, cand. jur. Susanne Thuesen Simonsen.
Regnskab for 2007
Fra 2006 overførtes til 2007 et akkumuleret beløb på 181.278 kr. Der er ikke bevilget midler i 2007.
I 2007 har Kulturværdiudvalget ikke afholdt udgifter til erhvervelser. Årets erhvervelse blev finansieret af Odense Bys Museer.
Til 2008 overføres således et akkumuleret overskud på 181.278 kr.
Kulturværdiudvalget, den 8. april 2008.