![]() |
|
Ove Høegh Guldbergs Louis XVI mahoganihjørneskabLouis XVI hjørneskab af mahogani udført af snedker P. Lorentzen efter tegning af C.F. Harsdorff. 1778. Skabet er lavet på bestilling til stats- og geheime kabinetssekretær Ove Høegh Guldbergs nye tjenestebolig i Prinsens Palæ - det nuværende Nationalmuseum. Arkitekten C.F. Harsdorff (1735 - 99) stod for moderniseringen af ministerens lejlighed, og hvad var da mere naturligt end at bruge møbler af eget design. Da Høegh Guldberg ved regeringsskiftet i 1784 måtte gå af, bad han om at måtte købe skabet. Det blev dog sammen med et tilsvarende skab givet ham som gave af kronprinsen og har været i slægtens eje, indtil det kom på auktion. Se også Konsolkommode af hvidmalet fyrretræ med forgyldninger, tegnet af C.F. Harsdorff. 1770'erne. Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Skabets historie er veldokumenteret, det har tilhørt en statsminister og det er designet af en arkitekt af stor betydning for dansk møbelkunst og arkitektur. Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990. |