Bemalet kunstnerskab fra 1840'erne

Skab bemalet i pompejansk stil. Bemalingerne er udført af Georg Christian Hilker og Constantin Hansen. Ca. 1840.
Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1990 og overdraget til Kunstindustrimuseet.

I 1800-tallet var dannelsesrejser og udlandsophold for unge kunstnere et vigtigt led i deres kunstneriske udvikling. Man kom hjem med ny inspiration og afprøvede nogle af de indtryk, man havde opsamlet. Italien blev et pejlemærke for mange kunstnergrupper, heriblandt kunstneren G.C. Hilker (1807 - 75) og Constantin Hansen (1804 - 80). Skabet er et udtryk for den pompejanske dekorationsstil, der i en lang periode prægede dansk interiørkunst, som man også finder f.eks. i vestibulen i Københavns Universitet.

Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der findes ikke et lignende møbel. Det står med den originale bemaling, og det er vigtigt at sikre skabet til brug for forskning på grund af bemalingens detajlerigdom. 

Billede af bemalet kunstnerskab i rød, sort og gul

Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1990.