![]() |
|
Den Raben-Levetzau'ske Naturaliesamling fra Aalholm slotKabinet med dele af den Raben-Levetzau'ske konkylie-, mineral- og naturaliesamling fra Aalholm Slot. 1700- og 1800-tallet. Skabet med dele af den store samling er det ene af to næsten identiske skabe med indhold, som Udvalget erhvervede. Samlingen på flere tusinde stykker natur- og oldsager er formentlig grundlagt i slutningen af 1700-tallet af grev Frederik Christian Raben (1769 - 1838), der var en af periodens førende naturvidenskabelige samlere. Sandsynligvis rummer den dog en ældre kerne, der stammer fra farfaderen Frederik Raben (1693 - 1773). Samlingen er et vidnesbyrd om danske godsejeres store interesse for naturvidenskaberne i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Den oprindelige samhørighed mellem indhold og de nyklassicistiske skabe udgør en yderst sjældent bevaret helhed af stor kulturhistorisk værdi. Naturaliesamlingen har endvidere i ca. 250 år befundet sig i samme slægts eje. Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1996. |