Maleri af Nicolai Abildgaard: "Filosofien". 1800. Erhvervet af Kulturværdiudvalget i 1991 og overdraget til Statens Museum for Kunst.
Billedet Filosofien er et af tre malerier i en serie, hvor de andre to er "Teologien" og "Retfærdigheden". Malerierne hang sammen i Nicolai Abildgaards (1743 - 1809) hjem og formodentlig har kunstneren tænkt at de tilsammen skulle udgøre et hele, der udtrykte hans etiske overbevisning. Filosofien har, siden billederne blev splittet ved salg efter malerens død, i tre generationer været i samme kunstkyndige familie.
Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Der er lagt vægt på maleriets kunsthistoriske kvaliteter, og at det gennem sin ejerskabsmæssige tilknytning giver bidrag til dansk kunsthistorie hvad angår vurderingen af kunstneren Abildgaard.


Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1991. |